Båring GF blev kåret til årets fynske fodboldklub 2011

Båring GF blev kåret til årets fynske fodboldklub 2011

Fokus på ungdomsarbejde og lokalsamfund kastede fornem pris af sig til Båring. BGF viste sig for alvor på det fynske sports-landkort, da Sportslørdag 2012 fandt sted i Odense Idrætshal lørdag den 14. januar 2012.

BGF vandt prisen som Årets fynske fodboldklub, og det vakte naturligvis begejstring hos de mange BGF’ere, der havde taget turen til Odense for at være med ved sportsfesten.

– Vi er helt oppe at køre. Det er dejligt, at vores arbejde bliver værdsat. Det havde vi slet ikke regnet, sagde Knud Henning Andersen, som står i spidsen for ungdomsarbejdet i fodboldafdelingen.

Der er ingen tvivl om, at der ligger et hårdt og målrettet arbejde til grund for denne nominering. Fodboldudvalget bruger meget tid og mange kræfter på at skabe nogle rammer hvor børn og unge kan dyrke sport. Derfor er hjælpen og opbakningen fra fra trænere, spillere og forældre af ufravigelig betydning.

Støt dem der støtter BGF :


X